Kategoriarkiv: Vejledninger

Tips og tricks til Unity

Ubuntu som pt. er den mest populære Linux-distribution til private computere valgte som tidligere beskrevet i deres seneste version, at ændre brugerflade i deres  standardudgave fra den velkendte Gnome 2 til deres egen brugerflade Unity. I dette blogindlæg vil jeg gennemgå nogle af mulighederne der er for at tilpasse Unity på nuværende tidspunkt, så det kan være, at der er hjælp at hente hvis du sidder og er kørt sur i Unity.

Mulighederne for at ændre i Unity er på nuværende tidspunkt stadig ret begrænset. Det er dog muligt at ændre på nogle ting. Hvis man ønsker at ændre størrelsen på launcheren i venstre side eller som jeg får spat af at launcheren ikke vises når man kører programmer maksimeret er dette også muligt at ændre.

Installer udvidelsen CompizConfig Settings Manager fra Ubuntu Softwarecenter.

Inde i det nyinstallerede værktøj er der en kategori ved navn Ubuntu Unity Plugin.

Her er det under Behaviour muligt at sætte Hide Launcher til Never og så vises launcheren stadig selvom man kører programmer maksimeret.

Dette giver en bedre overblik over applikationer og hvis du spørg mig og dermed også en bedre oplevelse af Unity.

Under Experimental kan man under Launcher icon size ændre størrelsen på launcheren hvis man fx sidder ved en skærm med meget lav opløsning, eller en meget stor skærm. Standardstørrelsen passer dog fint til mig.

Under Blacklight Mode kan man sætte baggrundsbelysningen i docken til enten altid at være fra, eller at skifte afhængigt af om et applikation er åben eller ej. Dette har dog ikke følt behov for at ændre på.

Yderligere indstillinger for launcheren kan findes her: http://askubuntu.com/questions/29553/how-can-i-configure-unity

Ændre visning af ugedag og dato samt visning af ugenummer i kalenderen.

Canonical har valgt at fjerne ugedag og dato oppe i venstre hjørne, så det kun er klokken der er vist. Desuden har de valgt, at fjerne ugenumre, som blev vist i den kalender der kommer frem når man klikker på klokken.

Begge ting er heldigvis nemme at få tilbage. Klik på klokken og vælg Dato- og klokkeslætsindstillinger. Herinde kan du under fanen ur vælge, at inkludere ugedag, dato og måned, om der skal vises ugenumre i kalenderen og du kan også vælge om du ønsker sekunder vist i uret i toppen.

Aktivér understøttelse af Global Menu i LibreOffice.

LibreOffice er den uofficielle efterfølger til OpenOffice og er standard Officepakken i Ubuntu. Hvis du ønsker at vide mere om hvorfor dette er tilfældet kan du læse mere her: http://www.zdnet.com/blog/open-source/ubuntu-opts-for-libreoffice-over-oracles-openoffice/8122

Selvom LibreOffice er inkluderet i Ubuntu som standard er der ikke understøttelse af Global Menu (topmenuen) som standard. Dette kan dog nemt fikses ved at installere udvidelsen lo-menubar fra Ubuntu Softwarecenter.

Efter at du har genstartet LibreOffice skulle programmet gerne skifte udseende fra det ud ser til venstre til det du ser til højre i ovenstående screenshot.

Tilføjelse af objekter i Unity

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tilføje objekter i Unity ved at højreklikke på panelet og vælge Tilføj til panel som vi kender det fra Gnome 2, men hvis du savner dine objekter fx til visning af vejr, systemstatus eller lign., så fortvivl ikke.

På denne side kan du finde en oversigt over de objekter det er muligt at tilføje til Unity på nuværende tidspunkt: http://askubuntu.com/questions/30334/list-of-application-indicators.

Når et objekt er installeret kan du starte ved at trykke Alt + F2 og angive navnet på det objekt du har installeret. Hvis et objekt skal startes hver gang du logger ind kan du tilføje det i programmet Opstartsprogrammer.

Dekativering af  enhedsvisning på skrivebordet.

Unitys launcher viser som standard tilgængelige enheder på systemet. Derfor kan det føles lidt overflødigt ens tilgængelige enheder også vises på skrivebordet. Dette kan dog slås fra. Tryk Alt + F2, skriv gconftool-2 -s /apps/nautilus/preferences/always_use_browser –type bool false og tryk Kør.

Skulle du ønske at fortryde denne handling og vil have vist tilgængelige enheder på skrivebordet igen, skal du blot køre ovenstående kommando igen med true til sidst i stedet for false.

Hvis du ønsker at gøre ovenstående trin manuelt kan du finde information om her: http://www.howtogeek.com/howto/ubuntu/hide-removable-drive-icons-from-your-ubuntu-desktop/

Unity er på nuværende tidspunkt ret begrænset i sine konfigurationsmuligheder, men jeg tror at efterhånden som vi skrider nemmere den store LTS-version (langtids-understøttede udgave) at der nok skal komme flere konfigurationsmuligheder til Unity. På nuværende tidspunkt er jeg personligt ret tilfreds med Unity, når først man har sat launcheren til altid at være synligt.

Hvis du ønsker at blive lidt mere bekendt med tastaturgenvejene i Unity kan de ses her: http://askubuntu.com/questions/28086/unity-keyboard-mouse-shortcuts

Jeg har desuden fremsat disse to idéer i Ubuntu Brainstorm:

Vi også launcheren, når et program er maksimeret: http://brainstorm.ubuntu.com/idea/27841/

Fjern enhedsvisning fra skrivebordet: http://brainstorm.ubuntu.com/idea/27823/

Du er velkommen til at stemme dem op, hvis du er enig i mine ændringsforslag.

Hvis du har kendskab til andre gode tilpasningsmuligheder i Ubuntu er du velkommen til at lægge en kommentar 😉

Vis linjenumre og aktuel linje i Gedit

Kender du det man sidder og redigerer i et tekstdokument og skal finde noget på en bestemt linje, men man kan ikke lige se hvilken linje man befinder sig på, eller hvad de andre linjer hedder.

Det er skam meget nemt at fikse, hvis man bruger teksteditoren Gedit, som er standard i Gnome.

Du går blot op i Rediger > Indstillinger.

Her sætter du hak i “Vis Linjenumre” og “Fremhæv aktuel linje” .

Sådan! 😉

Guide: Flyt titellinjen og knapperne tilbage i Ubuntu 10.04

Med Ubuntu 10.04 er titellinjen og de dertilhørende knapper røget over i venstre side, hvilket jeg personligt ikke bryder mig om. Jeg kan ikke se hvorfor alt skal være skubbet sammen i venstre side, imens der er helt bart i højre side.

Jeg kan godt gode lide Ubuntus nye standardtema Ambiance derfor har jeg valgt at flytte titellinjen tilbage i midten og knapperne tilbage i højre side. Jeg tænkte at der måske var andre som havde det på samme måde, så her er en guide til, hvordan det gøres:

Centrer titellinjen:

OBS: Dette virker IKKE på Ubuntu 10.10!

Først går vi ind i terminal, som findes under Programmer > Tilbehør > Terminal.

For at centrere titellinjen skal vi redigere i temafilen. Derfor starter vi først med at gå til den aktuelle sti ved at skrive følgende kommando og derefter trykke på enter-tasten:

cd /usr/share/themes/Ambiance/metacity-1/

For en sikkerheds skyld tager vi en backup af temafilen med denne kommando:

sudo cp metacity-theme-1.xml metacity-theme-1.xml_bak

For at redigere i filen skrives følgende kommando:

sudo gedit metacity-theme-1.xml

Find sektionen, der har <!– Window Title –> som kommentar og ændre disse to draw elementer:

<!– Window Title –>

<draw_ops name=”draw_title_text_normal”>
<title color=”#dfd8c8″
x=”(width – title_width) / 2″
y=”(((height – title_height) / 2) `max` 0)”/>
</draw_ops>

<draw_ops name=”draw_title_text_inactive”>
<title color=”#99958b”
x=”(width – title_width) / 2″
y=”(((height – title_height) / 2) `max` 0)”/>
</draw_ops>

Derefter går vi op i System > Indstillinger > Udseende og genvælger temaet Ambiance og nu skulle titellinjen gerne være centeret.

Så skulle der mod forventning gå kludder i rederigeringen kan du genskabe temafilen med denne kommando: “sudo cp metacity-theme-1.xml metacity-theme-1.xml_bak” forudsat, at du står i denne korrekte sti.

Tak til Agnus fra Ubuntu Forums for dette tip.

Flyt knapperne til højre:

Dette virker også på Ubuntu 10.10.

Den nemme måde er at trykke Alt + F2 og skrive “gconftool-2 –set /apps/metacity/general/button_layout –type string menu:minimize,maximize,close”  (uden gåseøjne) og klikke på Kør og så er knapperne tilbage i højre side.

En alternativ grafisk måde, at gøre det på kan ses her: http://www.howtogeek.com/howto/13535/move-window-buttons-back-to-the-right-in-ubuntu-10.04/.

Guide: Løs Rhythmboxs problem med manglende html/text afkoder

Hvis man kører Ubuntu og hører netradio, har man sikkert oplevet problemer med den indbyggede musikafspiller, der siger at den mangler en html/text-afkoder, men ikke finder nogle brugbare plugins i Ubuntus codecs-søgetjeneste.

Dette problem forkommer muligvis også i andre musikafspillere såsom Banshee og Amarok.

En måde, at omgå dette på, er at åbne stream-linket i en browser og vælge at åbne det i sin fortrukne medieafspiller.

Hvis man bruger Firefox, som sin web browser gøres det således:

Gå op i Rediger > Præferencer. Her går du ind under fanebladet Applikationer. Udfor PLS-fil vælger du rhythmbox.

Hvis rhythmbox ikke er en valgmulighed trykker du på “Vælg en anden” . Nu kommer der et dialogboks frem. Tryk på blyanten og skriv “/usr/bin/rhythmbox” i det adressefelt der kommer frem, og tryk på “.Åbn”.

Derefter lukker du dialogboksen og nu skulle Firefox gerne åbne stream-links i Rhythmbox, så du kan spille for fuld hammer 🙂

Guide: Opdater HTC Hero uden brug af HTC’s Windows-software

Androids maskot

Dette er efterhånden en gammel og forældet guide og jeg vil ikke længere anbefale folk, at bruge den. Hvis du ønsker hjælp til Android henvises du til http://androidforum.dk/forum.

Jeg har for nylig erhvervet mig en HTC Hero, som er en mobil, der kører med Googles Linux-baserede mobilsystem Android.

HTC har for nylig udsendt en opdatering til telefonen, som retter nogle småfejl og giver mulighed for dansk sprog. Desværre skal man bruge Windows for at kunne benytte deres opdateringssoftware.

Jeg har derfor valgt at lave denne guide for at vise, hvordan man opdaterer sin HTC Hero uden brug af HTC’s Windows-software, til dem som ikke benytter Windows. Guiden kan bruges stortset uanset styresystem.

Det eneste man behøver er en computer med internetadgang, din HTC Hero samt det medfølgende USB-kabel eller et mini-USB-kabel.

Bemærk: Under opdateringen ville alle ens data blive slettet. Dette er ikke en officiel opdateringsmetode fra HTC. Det er dog muligt at genskabe mobilens gamle OS + indstillinger ved at udrulle en backup, som man tager under installationen.

Start med at gå til Settings > Applications og sikrer dig, at der er hak udfor Unkown Sources.

Slut telefonen til din computer via det medfølgende USB-kabel eller et mini-USB-kabel. Rul Notication-baren ned, klik på USB connected og vælg Mount.

Hent derefter disse filer ned på din computer:

FlashRec.apk
Cyanogen’s Hero Recovery Image

Samt:
HTC Generic 2.73.405.5 (Shipping ROM) – Officiel opdatering uden tilpasninger.
eller
HTC Generic 2.73.405.5 (Rooted ROM) – Tilpasset med mulighed for at kunne køre programmer som root*, kan være nyttigt sommetider. (Anbefales)

*En root-bruger er administrator-brugeren på et UNIX-system.

Du skal nu udpakke MoDaCoPatchedRecovery-1.0.zip. Det kommer der en fil ved navn cm-hero-recovery.img ud af.

Læg cm-hero-recovery.img og FlashRec.apk samt den valgte opdatering i roden på telefonens SD-kort, altså IKKE i nogen folder og afmonter derefter telefonen fra computeren.

Gå til Android Market og download en filhåndtering. Hvis du ikke allerede har installeret en kan Linda File Manager anbefales.

Åben filhåndteringen og gå til SDCard. Find FlashRec.apk og klik på den. Åbn filen med Package Installer som automatisk vil installere den.

Åben dernæst FlashRec, klik på Backup Reovery Image og vent til at den bliver færdig.

Når den er færdig, klikker du på den tomme tekstboks, taster: /sdcard/cm-hero-recovery.img og klikker på knappen Custom Recovery Image.

Sluk telefonen og start den op i fejlsekret tilstand ved at holde Home og Power-knapperne nede.

Nu kommer der en menu frem. Klik på apply any zip form sd og vælg den hentede opdatering.

Når den er installeret, er der blot tilbage at genstarte, og din telefon er nu opdateret med den nyeste opdatering 🙂

Hvis du finder døde links bedes du venligst kontakte mig, enten ved at kommentere på denne guide, eller under Kontakt.

Guide: Installér Firefox 3.5 på Ubuntu 9.04

Guiden er opdateret d. 10/7, da Firefox 3.5 nu ligger i Ubuntus pakkearkiv.

Normalt holder jeg mig til de pakker, som ligger i Ubuntus pakkecenter, men hvis der er tale om store opdateringer, med ny funktionalitet, jeg finder brugbart, kan jeg godt finde på at opgradere.

Firefox 3.5 ryger så sandelig ind under den kategorig med funktioner som hurtigere hastighed, understøttelse for privat browsing samt understøttelse af audio- og video-tags. Så skal vi komme i gang med at opgradere?

Hov, vent lige lidt. Firefox 3.5 er først lige udkommet og hverken testet eller officielt supportet af Ubuntu og det anbefales derfor, hvis du sidder på en produktionsmaskine, at fortsætte med Firefox 3.0 som primær browser.

Installation af Firefox 3.5:

1. Gå op i Programmer > Tilføj/fjern…

2. Under “Vis:” vælger du “Alle tilgængelige programmer”.

3.  I feltet “Søg:” skriver du shiretoko (som er Firefox 3.5’s kaldenavn), og trykker på enter-tasten.

4.  Derefter klikker du i boksen udfor “Shiretoko Web Browser” (det er den fulde version, selvom der står beta nedenunder).

5. Nu trykker du på knappen “Udfør Ændringer” nede i højre hjørne, og trykker “Anvend” til at Shiretoko Web Browser bliver installeret.

6. Den kommer nu op, og spørg om din adgangskode, som du med ro i sindet kan indtaste.

7. Når installation er udført, trykker du på knappen “Luk”, og Firefox 3.5 kan nu findes under System > Internet > Shiretoko Web Browser.

Tips og tricks:

Dansk sprogpakke til Firefox kan hentes her: ftp://ftp.mozilla.org/pub/mozilla.org/firefox/releases/latest-3.5/linux-i686/xpi/da.xpi, og dansk stavekontrol kan hentes her: https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/3596 (hvis den ikke allerede er installeret).

Firefox 3.5 importerer dine indstillinger samt dine søgetjenester fra Firefox 3.0, den kan dog undlade disse standard-søgetjenester: Google, Yahoo, Amazon.com, Answers.com, Creative Commons, eBay, Ubuntu Package Search, Wikipedia (en), som kan findes på denne hjemmeside blandt en masse andre: http://mycroft.mozdev.org/search-engines.html

Du kan gøre Firefox 3.5 til din standardbrowser ved at gå op i System > Indstillinger > Foretrukne programmer. Her vælger du “Tilpasset” og skriver firefox-3.5 %S udfor feltet “Kommando”.

Du kan afinstallere Firefox 3.0 ved at gå ind i Synaptic og skrive firefox-3.0 i Hurtigsøg. Højreklik på pakken “firefox-3.0? og vælg “Markér til fjernelse”. Tryk derefter på knappen “Anvend” oppe i toppen.

Firefox 3.5 identificerer sig selv som Shiretoko/3.5, hvilke kan give problemer på nogle hjemmesider. Du kan rette dette ved at gå op op i adressefeltet og skrive “about:config”. Her søger du på general.useragent.extra.firefox og retter værdien fra Shiretoko/3.5 til Firefox/3.5.

(For øvede) Hvis du bruger en ældre version af Ubuntu (8.04 eller 8.10), kan du indtaste en af følgende kommanoder (afhængig af version) i en terminal (Programmer > Tilbehør > Terminal), og Firefox 3.5 kan derefter findes i Synaptic.

Ubuntu 8.04

echo -e “deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main:\n””deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main” | sudo tee -a /etc/apt/sources.list && sudo apt-key adv –recv-keys –keyserver keyserver.ubuntu.com 0C713DA6 && sudo apt-get update

Ubuntu 8.10

echo -e “deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu intrepid main:\n””deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu intrepid main” | sudo tee -a /etc/apt/sources.list && sudo apt-key adv –recv-keys –keyserver keyserver.ubuntu.com 0C713DA6 && sudo apt-get update

Guide: Bedre MSN-understøttelse i Pidgin

Jeg har længe brugt aMSN til  MSN under Linux, men jeg er efterhånden blevet træt af, at det er ret ustabilt. Jeg har tit haft problemer med at logge på, programmet crashede tit osv. Til Jabber og Facebook chat bruger jeg allerede Pidgin, så jeg besluttede at lægge min MSN-konto deri også.

Desværre mangler MSN-understøttelsen i Pidgin en del funktioner. Det jeg har savnet mest er muligheden for at skrive en personlig besked. Pidgin kan sagtens læse andres personlige beskeder, men man kan ikke selv skrive en personlig besked.

Jeg søgte lidt på Google og fandt fem til MSN Pecan. Det er en udvidelse til Pidgin, der indeholder følgende forbedringer: Faster log-in, Fewer connection issues, Fewer crashes, Experimental direct connection support (fast file transfers), Server-side storage for display names (private alias), Support for handwritten messages (read-only), Support for personal status messages, Support for offline messaging (read-only), Send custom emoticons (Pidgin >= 2.5).

Jeg kan godt klare mig uden webcam-understøttelse og andet pjat og hvis jeg endelig skal bruge det, så logger jeg bare på med aMSN.

Update: Der var jeg vist lidt for hurtig. Pakken ligger allerede i pakkearkivet hos Ubuntu 8.10 og 9.04, i backports hos 8.04. Hos Debian ligger den i testing og unstable.

Du kan installere MSN Pecan i Ubuntu ved at indsætte følgende i en terminal (Programmer > Tilbehør > Terminal).

sudo apt-get install build-essential libpurple-dev pidgin-dev dh-make fakeroot

cd /tmp/

wget http://msn-pecan.googlecode.com/files/msn-pecan-0.0.17.tar.bz2

tar xfv msn-pecan-0.0.17.tar.bz2

cd msn-pecan-0.0.17/

dh_make --createorig

Tast “s” for single binary og tryk enter for at acceptere forslaget. Du behøver ikke editere eller checke nogle filer som den forslår.

dpkg-buildpackage

sudo dpkg -i ../msn-pecan_0.0.17-1_*.deb

Bagefter skal du gå ind i Pidgin og ændre din MSN Konto’s protokol fra MSN til WLM og det var det 🙂

Hvis programmet bliver installeret korrekt, kan du fjerne installationsfilerne ved hjælp af følgende kommando:

rm -rf /tmp/msn-pecan*

Ovenstående guide kan også bruges til Debian. Du skal bare være root der hvor der står sudo.

Af andre interessante udvidelser til Pidgin kan nævnes et Facebook plugin som dog findes i en installerbar deb-til til Ubuntu og Debian: http://code.google.com/p/pidgin-facebookchat/.

Update: Der var jeg igen for hurtig. pidgin-facebookchat ligger i pakkearkivet hos 9.04 og i backports hos 8.10. Hos Debian ligger den også i testing og unstable.

Guide: Retro DOS spil under Linux.

Jeg har leget lidt med DOSBox, som er et frit program, der kan køre gamle DOS spil under Linux og jeg har derfor valgt at skrive denne lille guide til, hvordan man får det til at virke.

Først skal du installere DOSBox via sin pakkehåndtering. I Ubuntu gøres dette ved at op gå i “Programmer > Tilføj/fjern”.
Her vælger man “All available applications” under “Show:”, søger på “dosbox” i søgefeltet, afkrydser programmet og trykker på knappen “Apply Changes”.

Når programmet er installeret skal du åbne det. I Gnome (som bla. Ubuntu bruger) ligger det under “Programmer > Spil > DOSBox Emulator” og i KDE er det “K-menu > Spil > DOSBox Emulator”
Når programmet er åbnet kommer en DOS lignende shell op. I den skal man skrive:
CONFIG -writeconf dosbox.conf
Bemærk at DOSBox ikke er sat til dansk tastatur som standard (men det ordner vi senere), så “-” (minustegn) ligger på “+”-tasten (plustasten).
Derefter lukker du DOSBox.

Ovenstående kommando opretter en konfigurationsfil ved navn dosbox.conf i din hjemmemappe (/home/BRUGERNAVN/dosbox.conf).
Denne fil skal åbnes i et tekstrederingsprogram (IKKE tekstbehandling såsom OpenOffice). Den nemmeste måde at gøre dette på, er at gå ind i en filhåndtering såsom Nautilus eller Konqueror og klikke på filen.
I filen finder du linjen “keyboardlayout=none” og ændrer til “keyboardlayout=dk”.
Nederst i filen under linjen “[autoexec]” tilføjer du linjen “MOUNT C ~/”
Dernæst tilføjer du linjen “C:” og gemmer og lukker filen.

Nu er det tid til at hente nogle DOS spil. Gå ind på Google og søger efter “dos games”, og husk at gemme DOS spillene i din hjemmemappe.
Når du har hentet nogle DOS spil åbner du blot DOSBox fra menuen og skriver navnet på spillet fx. ALLYCAT.EXE og så åbner spillet. God spillelyst 🙂

Dette er kun en lille begynderguide. Har du behov for mere hjælp kan du tjekke: DOSBox’s wiki

Installation af Beryl under Ubuntu 7.04

Denne guide, beskriver på en nem måde, hvordan man installere Beryl på Ubuntu 7.04. Beryl er nogle fede 3D effekter til Linux.

Installation af grafikdriveren:

For at Beryl skal kunne virke, skal du have installeret driveren til dit grafikkort. Hvis du allerede har installeret grafikdriveren, kan du rulle ned til selve installationen af Beryl.

1. I Ubuntu 7.04 er der kommet et nyt program, til at installere grafikdrivere med. Det finder du ved at gå op i System > Administration > Restricted Drivers Manager.

2. Her skulle gerne være nogle drivere, du kan installere. Nogle af dem er måske allerede i brug. Fx hvis du sidder ved en bærbar, er driveren til dit trådløse netværkskort allerede i brug.

3. Sæt hak ud for din grafikdriver i rubrikken “Enabled”. Hvis din computer har et NVIDIA grafikkort, hedder driver noget med NVIDIA. Hvis din computer har et ATI grafikkort, hedder den noget med ATI.

4. Nu kommer der en besked op på skærmen, der spørger, om du on at Enable driveren altså installere den.

5. Det vil du gerne, da du jo skal bruge den, for at kunne bruge Beryl, så du trykker på knappen “Enable driver”.

6. Nu går der lige nogle sekunder, mens den installere driveren. Når driveren er installeret, klikker du på knappen “Luk”.

7. For at fuldføre installationen af driveren, er du nød til at genstarte computeren. Det går du ved at klikke på det røde ikon øverst til højre, og vælge “Genstart”.

Når computeren er genstartet, forsætter du med selve installationen af Beryl:

1. Nu skal du åbne Synaptic. Den ligger i System > Administration > Synaptic – pakkehåndtering.

2. Først går du ind under Indstillinger > Arkiver

3. Her sætter du hak udfor: “Community maintained Open Source software (universe)” og trykker på knappen “Luk”.

4. Nu kommer der en meddelse om at arkiverne er ændret. Tryk “Luk” til denne meddelse.

5. Derefter trykker du på knappen “Genindlæs” oppe i venstre hjørne.

6. Nu trykker du på knappen “Søg” oppe i toppen, og skriver beryl udfor “Søg:”, og klikker på knappen “Søg”.

7. Nu dukker der en masse pakker op. Højreklik på pakken “beryl”, og vælg “Makér til installation”. Højreklik derefter på pakken “beryl-manager”, og vælg “Makér til installation”

8. Nu klikker du på knappen “Søg” igen, og denne gang, skriver du emerald-themes udfor “Søg:”, og klikker på knappen “Søg:”

9. Nu dukker der igen en masse pakker op. Højreklik på pakken “emerald-themes”, og vælg “Makér til installation”.

10. Nu skal du klikke på “Anvend” oppe i toppen. Der popper ny et nyt vindue op, med de ændringer vil ske. Tryk “Anvend” til det.

11. Når den er færdig skal du trykke på knappen “Luk” og lukke synaptic.

12. Så er Beryl installeret. For at starte det tryk på Alt + F2. Nu popper der en boks op. Skriv beryl-manager i den, og tryk på “Kør”.

13. Nu er Beryl startet op. Bemærk at programmer der køre imens Beryl starter op, godt kan flippe lidt ud, hvor toppen smutter ind under panelet. Hvis du starter programmer op, imens Beryl kører vil toppen ikke smutte ind under panelet.

14. Hvis du oplever det hele blinker, så højreklik på diamanten oppe i højre hjørne, og vælg “Reload Window Manager”.

15. Hvis du synes det kører dårligt, og/eller vil have det væk, så højreklik på diamanten oppe i højre hjørne og vælg “Afslut”.

16. Hvis Beryl kører fint, bortset fra det med at toppen smutter ind under panelet, på programmer der er startet op, når du starter Beryl, og du gerne vil have det til at starte op som standard så gå op i System > Indstillinger > Sessioner.

17. Her klikker du på knappen “Ny”.

18. Nu dukker der en ny boks op. Udfor “Name” skriver du: Beryl og udfor “Command” skriver du beryl-manager Derefter trykker du på knappen “Ok”.

19. Så er der bare tilbage at trykke på knappen “Luk” og så starter Beryl automatisk op næste gang du logger ind.

Tips:

Skifte tema:

Hvis du vil ændre tema, gøres dette ved at højreklikke på diamanten oppe i højre hjørne, og vælge “Emerald Theme Manager”. Du kan hente flere tema’er til Beryl på themes.beryl-project.org, www.beryl-look.org og www.gnome-look.org.

Ændre indstillinger:

Hvis du vil ændre indstillinger, gøres dette ved at højreklikke på diamanten oppe i højre hjørne, og vælge “Beryl Settings Manager”.

3 fede effekter:

Hvis du minimere et program, kører det ind i panelet på en sjov måde. Hvis du klikker på et program nede i panelet, popper det op på samme sjove måde.

Hvis du klikker med musen i toppen af et programvindue, kan du køre rundt med vinduet.

Hvis du trykker på Ctrl + Alt, og holder højre musetast nede, imens du bevæger musen, kan du køre rundt med skrivebordene.

Hvis det blinker:

Hvis du oplever det hele blinker, så højreklik på diamanten oppe i højre hjørne, og vælg “Reload Window Manager”.

Fjern Beryl:

Hvis du vil fjerne Beryl igen, går du ind under System > Indstillinger > Sessions. Her trykker på “Beryl” og trykker på knappen “Slet” ud til højre. Efter du har gjort dette, trykker du på Luk-knappen.

Et par sreenshots: (Klik for stor størrelse)

beryl1.png beryl2.png

Optimér din internetforbindelse med Linux

Vidste du at du kan få optimeret internetforbindelse med Linux helt gratis?
Du skal blot gøre følgende:

1. Tast Alt + F2

2. Nu dukker der en boks op. Skriv følgende i feltet, alt efter hvilket brugermilijø du bruger, og tryk på “Kør”.

Gnome:
gksu gedit /etc/sysctl.conf

KDE:
kdsu kwrite /etc/sysctl.conf

Xfce:
gksu mousepad /etc/sysctl.conf

3. Indsæt følgende i bunden af dokumentet:

# Self Added
# Use TCP syncookies when needed
net.ipv4.tcp_syncookies = 1
# Enable TCP window scaling
net.ipv4.tcp_window_scaling: = 1
# Increase TCP max buffer size
net.core.rmem_max = 16777216
net.core.wmem_max = 16777216
# Increase Linux autotuning TCP buffer limits
net.ipv4.tcp_rmem = 4096 87380 16777216
net.ipv4.tcp_wmem = 4096 65536 16777216
# Increase number of ports available
net.ipv4.ip_local_port_range = 1024 65000

4. Derefter gemmer du dokumentet, og lukker det.

Du skulle nu gerne have fået optimeret internetforbindelse.
Hvis der opstår problemer, kan du altid gå ind i dokumentet og fjerne det du har indsat.