Hvis man kører Ubuntu og hører netradio, har man sikkert oplevet problemer med den indbyggede musikafspiller, der siger at den mangler en html/text-afkoder, men ikke finder nogle brugbare plugins i Ubuntus codecs-søgetjeneste.
Dette problem forkommer muligvis også i andre musikafspillere såsom Banshee og Amarok.
En måde, at omgå dette på, er at åbne stream-linket i en browser og vælge at åbne det i sin fortrukne medieafspiller.
Hvis man bruger Firefox, som sin web browser gøres det således:
Gå op i Rediger > Præferencer. Her går du ind under fanebladet Applikationer. Udfor PLS-fil vælger du rhythmbox.
Hvis rhythmbox ikke er en valgmulighed trykker du på “Vælg en anden” . Nu kommer der et dialogboks frem. Tryk på blyanten og skriv “/usr/bin/rhythmbox” i det adressefelt der kommer frem, og tryk på “.Åbn”.
Derefter lukker du dialogboksen og nu skulle Firefox gerne åbne stream-links i Rhythmbox, så du kan spille for fuld hammer 🙂