Guide: Installér Firefox 3.5 på Ubuntu 9.04

Guiden er opdateret d. 10/7, da Firefox 3.5 nu ligger i Ubuntus pakkearkiv.

Normalt holder jeg mig til de pakker, som ligger i Ubuntus pakkecenter, men hvis der er tale om store opdateringer, med ny funktionalitet, jeg finder brugbart, kan jeg godt finde på at opgradere.

Firefox 3.5 ryger så sandelig ind under den kategorig med funktioner som hurtigere hastighed, understøttelse for privat browsing samt understøttelse af audio- og video-tags. Så skal vi komme i gang med at opgradere?

Hov, vent lige lidt. Firefox 3.5 er først lige udkommet og hverken testet eller officielt supportet af Ubuntu og det anbefales derfor, hvis du sidder på en produktionsmaskine, at fortsætte med Firefox 3.0 som primær browser.

Installation af Firefox 3.5:

1. Gå op i Programmer > Tilføj/fjern…

2. Under “Vis:” vælger du “Alle tilgængelige programmer”.

3.  I feltet “Søg:” skriver du shiretoko (som er Firefox 3.5’s kaldenavn), og trykker på enter-tasten.

4.  Derefter klikker du i boksen udfor “Shiretoko Web Browser” (det er den fulde version, selvom der står beta nedenunder).

5. Nu trykker du på knappen “Udfør Ændringer” nede i højre hjørne, og trykker “Anvend” til at Shiretoko Web Browser bliver installeret.

6. Den kommer nu op, og spørg om din adgangskode, som du med ro i sindet kan indtaste.

7. Når installation er udført, trykker du på knappen “Luk”, og Firefox 3.5 kan nu findes under System > Internet > Shiretoko Web Browser.

Tips og tricks:

Dansk sprogpakke til Firefox kan hentes her: ftp://ftp.mozilla.org/pub/mozilla.org/firefox/releases/latest-3.5/linux-i686/xpi/da.xpi, og dansk stavekontrol kan hentes her: https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/3596 (hvis den ikke allerede er installeret).

Firefox 3.5 importerer dine indstillinger samt dine søgetjenester fra Firefox 3.0, den kan dog undlade disse standard-søgetjenester: Google, Yahoo, Amazon.com, Answers.com, Creative Commons, eBay, Ubuntu Package Search, Wikipedia (en), som kan findes på denne hjemmeside blandt en masse andre: http://mycroft.mozdev.org/search-engines.html

Du kan gøre Firefox 3.5 til din standardbrowser ved at gå op i System > Indstillinger > Foretrukne programmer. Her vælger du “Tilpasset” og skriver firefox-3.5 %S udfor feltet “Kommando”.

Du kan afinstallere Firefox 3.0 ved at gå ind i Synaptic og skrive firefox-3.0 i Hurtigsøg. Højreklik på pakken “firefox-3.0? og vælg “Markér til fjernelse”. Tryk derefter på knappen “Anvend” oppe i toppen.

Firefox 3.5 identificerer sig selv som Shiretoko/3.5, hvilke kan give problemer på nogle hjemmesider. Du kan rette dette ved at gå op op i adressefeltet og skrive “about:config”. Her søger du på general.useragent.extra.firefox og retter værdien fra Shiretoko/3.5 til Firefox/3.5.

(For øvede) Hvis du bruger en ældre version af Ubuntu (8.04 eller 8.10), kan du indtaste en af følgende kommanoder (afhængig af version) i en terminal (Programmer > Tilbehør > Terminal), og Firefox 3.5 kan derefter findes i Synaptic.

Ubuntu 8.04

echo -e “deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main:\n””deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main” | sudo tee -a /etc/apt/sources.list && sudo apt-key adv –recv-keys –keyserver keyserver.ubuntu.com 0C713DA6 && sudo apt-get update

Ubuntu 8.10

echo -e “deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu intrepid main:\n””deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu intrepid main” | sudo tee -a /etc/apt/sources.list && sudo apt-key adv –recv-keys –keyserver keyserver.ubuntu.com 0C713DA6 && sudo apt-get update

15 thoughts on “Guide: Installér Firefox 3.5 på Ubuntu 9.04

  1. Dine råd for Ubuntu 8.04 virker tilsyneladende ikke. Jeg får blot responsen: ‘bash: /etc/apt/sources.list: Permission denied’.

    Har du – eller andre – et bud på, hvad der kan løse det problem?

    Hilsen Jacob

  2. Hej,

    Da jeg ku få “shiretoko” frem i “Programmer > Tilføj/fjern”, valgte jeg at prøve dig forslag for 8.04 i terminalen, og herefter får jeg nogle fejl:

    Så øvede er jeg så ikke at jeg lige håndterer denne besked:
    “E: Typen ‘“deb’ er ukendt på linje 60 i kildelisten /etc/apt/sources.list
    E: Listen over kilder kunne ikke læses.
    Gå til arkiv-dialogen for at rette problemet.
    E: _cache->open() failed, please report.”

    Hvordan kommer jeg videre herfra?

    MVH Bent

  3. @Bent
    Prøv at slette sidste linie i din sources.list og tilføj disse i stedet:
    deb http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main
    deb-src http://ppa.launchpad.net/fta/ppa/ubuntu hardy main

    Du kan rette i din sources.list ved at skrive: sudo gedit /etc/apt/sources.list i en terminal.

  4. nu har jeg lagt den firefox på min datters pc med ubuntu 9.04 men nu kan hun slet ikke spille de små spil på facebook, heller ikke når jeg sletter den og bruger den “gamle” jeg er helt ny på ubuntu (derfor gik det ud over datterens pc ) og syntes jeg har prøvet ALT…. HJÆLP :o)

  5. @Søren
    Jeg synes ikke min guide har noget med krumspring at gøre. Jeg beskriver blot hvordan man nemt, let og hurtigt kan installere Firefox 3.5, samt giver nogle tips og tricks.

    Guiden er derudover lavet til nybegyndere, som ville finde det som et kæmpe krumspring at gå ind i terminalen. Installation af Firefox 3.5 på ældre Ubuntu-udgaver er lavet som en lille tip til øvede.

    @Helle
    Beklager det sene svar. Prøv at gå op i Synaptic (System > Administration > Synaptic – pakkehåndtering). Her søger du efter pakken flashplugin-installer. Hvis den er installeret højrekliker du på pakken og vælger “Markér til installation”, hvis den ikke er installeret vælger du “Markér til installation”.
    Efter installationen kan du lukke Synaptic, og Facebook-spillene burde virke igen. Hvis Firefox er åbnet, skal du lige lukke det først, før det virker.

Der er lukket for kommentarer.