I går udkom Firefox 3.5. De store nyheder i denne version er:
Privat browsing
Med Privat browsing er det muligt, at surfe uden at nogen spor bliver gemt på din computer. Hverken i historikken, cookies eller cachen.
Endnu hurtigere
Takket være den nye Javascript motor TraceMonkey og en opdateret version af Gecko er Firefox 3.5 over dobbelt så hurtig i forhold til Firefox 3.
Forberedt på fremtiden
Med understøttelse af audio og video-tags, som gør det muligt, at afspille lyd og video direkte i browseren, er Firefox 3.5 forberedt på fremtiden, og den kommende HTML 5-standard.
En video hvor de nye funktioner i Firefox 3.5 gennemgås kan ses her.
Firefox 3.5 kan hentes til mange forskellige platforme, og over 70 forskellige sprog her: www.firefox.com.