Fest, juleaften og mere fest…

Arh så har jeg igen ikke fået skrevet i min blog.
Nå, men her er lidt om hvad jeg har lavet på det sidste.

13.-14. december
Lørdag d. 13/12 var jeg til et klimaarrangement på Kulturfabrikken i Nykøbing Falster. Jeg tog der over sammen med Andreas og Mathias fra Næstved.
Vi startede med at se filmen “Den 11. time”, derefter gik vi op i byen og lavede en aktion for klimaet, hvor vi fik folk til symbolsk at male jorden grøn ved at medbringe en stor blå badebold og noget grøn maling.
Efter aktionen tog vi tilbage til Kulturfabrikken, hvor vi hørte talere fra SF og SFU som fortalte om vigtigheden af at passe på miljøet og hvad der i værste fald kunne ske, hvis der ikke blevet gjort en ordentlig indsats.
Efter foredragene var der god julemaden og efter julemaden åbnede baren og festen begyndte. Jeg havde været vågen siden kl. 2 om natten pga. søvnproblemer, så jeg var ret træt, men efter at have drukket 3-4 kopper kaffe var jeg frisk igen og gik så i gang med øllene. Bandet Syreregn kom og gav en kanon koncert så der var rigtig gang i den. Efter bandet gik af scenen, var der nogle DJ’s som kom og spillede noget musik, men allerede kl. 2 blev vi jaget ud pga. festen var slut.
Efter festen spurgte jeg Abert, som jeg havde mødt til arrangementet og snakket en del med den aften, om han ville med i byen, men han havde aftalt med hans forældre, at de skulle komme og hente ham, så han tog hjem, Men Andreas, Mathias tog videre i byen. Desværre var der ikke til at komme ind nogle steder pga. kø, så det endte med at vi tog tilbage til Kulturfabrikken, hvor Mathias og Andreas lagde sig til at sove, imens jeg ved 5-tiden tog toget til Næstved. hvor min far ventede. Den var næsten syv om morgenen før jeg kom i seng, så jeg havde været vågen i næsten 30 timer før jeg endelig faldt i søvn. Men en god dag, det var det!

19.-21. december
Fredag d. 19/12 tog jeg over til Simon som bor i Horsens. Det var en god weekend og vi fik da spillet en del computer. Hans storebror var hjemme pga. han havde influenza, men har var ikke mere syg, end at han godt kunne snakke om Linux og andet computer relateret. Om lørdagen kom Kenneth, en af vores fælles venner på besøg så det var da meget hyggeligt. Simon var ret træt af Windows XP, så vi fik installeret Linux på hans computer. Vi prøvede først med Ubuntu, men Ubuntus udgave af Nvidias binære grafikdriver lavede bøvl, da den ikke kunne håndtere, at Simons pc havde to grafikkort, så prøvede vi med Debian, og den gad godt, da Debians binære Nvidia grafikdriver, bliver bygget på en anden måde.
Desværre døde Simons mormor om søndagen, så jeg måtte derfor tage tidligere hjem end planlagt. Pga. af postyret havde jeg glemt at stemple mit klippekort, da jeg satte mig ind i toget, men en venlig togkontrollør ordnede det for mig.

24. december
Julen stod for døren. Mine forældre og jeg tog hen til genboen, som havde besøg af noget familie. Vi spiste god julemad og dansede om juletræet. Da jeg åbnede min gaver opdagede jeg, at to af mine gaver faktisk var noget som jeg selv havde bestilt over nettet og noget af det var til andre. Mine forældre troede at det var noget de havde bestilt og betalt for mig. Ellers fik jeg nogle skrivebare cd’er, et gavekort til TP Musik og et Playstation 3-spil.

27.-28. december
Lørdag d. 27/12 var jeg til min tantes 50 års fødselsdag ude i et forsamlingshus. Det gik fint nok, det sjoveste var bagefter, da min kusine, hendes kæreste, min anden kusine i 40’erne og jeg tog i byen. Vi var både på Sepps, The Beach og Molly. Så det var da en hyggelig aften og der røg da også nogle øl og shots ned :p

Tilbage er der vel ikke andet, end at ønske en god bagjul og et godt nytår 🙂

Kan ikke afspille lovlig købt DVD!

Jeg er netop hjemvendt fra min færgetur til Norge. Turen var fin, fik set Oslo-by.
Jeg købte filmen “Wedding Daze” i butikken, og da jeg kommer hjem og vil se filmen på min Playstation 3 med Ubuntu Linux skulle jeg først installere DVD codecs, så jeg kunne afspille DVD’en.
Dette gør jeg ved at skrive følgende i en terminal:
sudo apt-get install build-essential debhelper fakeroot
sudo /usr/share/doc/libdvdread3/install-css.sh

Men efter at at have startet VLC og sat filmen til at spille, går der under et minut før min nyindkøbte lovlige DVD bliver skubbet ud, jeg prøver at sætte DVD’en ind igen, men nej den kan ikke afspilles.
Jeg kører VLC fra terminalen og får denne logfil ud af forsøget: https://louis.dk/wp-content/uploads/2008/10/vlc.log.

Det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke kan afspille en DVD som jeg lovligt har købt og betalt 179 ddk for. Selv efter at have rodet med at installere DVD codecs kan jeg kun nå at se under et minut af filmen. Hvis jeg derimod havde hentet filmen på nettet, havde jeg ikke haft nogen problemer med at afspille den.

Så man kan godt sige, at filmselskaberne skyder sig selv godt og grundigt i foden ved at låse DVD’en på den måde og mistænke alle for pirateri.
Hvad bliver det næste? At jeg kun kan spise rullepølse på en bestemt slags brød?

Fødselsdag og Open Source Days

Ja, så er det igen et stykke tid siden, at jeg har skrevet i min blog, men jeg vil lige blogge lidt om, hvad der er sket det sidste seneste stykke tid:

19.20. september
Jeg fyldte 18 år den 19. september. Jeg lavede ikke det store den dag, andet end at tage i skole, give kage og tage en fyraftensbejer med klassekameraterne.
Dagen efter, den 20. september holdte jeg fødselsdag for familien. Der var god mad og jeg hyggede mig sammen nogle af de andre unge fra familien.
Jeg fik også nogle gode gaver. B.la: Et nyt tastatur, Nogle USB-nøgler, et PS3-spil, tomme DVD’er, shampoo, Øl, nogle gavekort og penge.

4. oktober
Den 4. oktober var jeg til Open Source Days 2008, som førhen hed LinuxForum.
Open Source Days er nordens største open-source konference, der omhandler Linux, BSD og andet open-source software.

Der var mange udstillere bl.a IBM, Sun, DKUUG, IT- og telestyrelen, Version 2, Prosa, Linuxshoppen, Linuxpusher og mange flere.

Jeg fik købt et spil til Linux ved navn “Creatures Internet Edition”, En ny TUX-pingvin til at stå på min reol, og to bøger om webdesign.

Der var også mange brugergrupper repræsenteret bl.a: SSLUG, The Camp, OpenOffice, Ubuntu-dk, BSD-DK, OpenSolaris og OpenID samt nogle flere.

Jeg var for det meste ovre ved Ubuntu-dk standen, hvor jeg sad og snakkede. Ellers sad jeg også lidt ved The Camp og SSLUG.

Der var også en masse foredrag om bl.a Linux i Hoolywood, webdesign, databaser og open source operativsystemer, men jeg nåede ikke til nogen af dem.

Jeg havde desværre aftalt med de gamle, at de skulle hente mig klokken 17, så nåede ikke at få en gratis øl desværre, men det må blive næste år. Alt i alt var det en god dag 🙂

Længe siden sidst…

Det er længe tiden siden, jeg har skrevet sidst.
Men jeg har haft travlt med bla. HHX, hvor jeg er startet her efter sommerferien Indtil videre går det godt på HHX, men det bliver nok hårdere med tiden.

Jeg har haft en rigtig god sommerferie. Jeg har bla. festet, været sammen med vennerne og været på The Camp (computerlejr), så det har skam ikke været en kedelig sommerferie.

Det var så det for nu. Skal nok huske at blogge lidt oftere 😉

Wine 1.0 udgivet efter 15 års udvikling

Wine 1.0 er nu udgivet efter 15 år udvikling.
Wine er et open source program, der gør det muligt at køre Windows programmer under Linux og andre Unix-lignende styresystemer.
I stedet for at skulle genstarte ens maskine og starte op i Windows eller køre Windows virtuelt under Linux gør dette program det muligt at køre Windows-programmer direkte under Linux.
Wine understøtter ikke alle Windows-programmer, men listen er lang og tæller pt. 10.323 programmer: http://appdb.winehq.org.
At et program tager 15 år at udvikle kan virke så meget lang tid, men Wine har være brugbart i mange år, og holdet bag vil hellere kalde det under udvikling lidt for lang tid, fremfor at udgive noget der er ustabilt og ikke er ordentligt gennemtestet.

Du kan læse mere om Wine samt hente det her: http://www.winehq.org

Firefox 3 final udgivet. Hjælp med at sætte download rekord!

Open Source browseren Firefox er nu udkommet i en version 3.0.
Denne version indeholder mange nyheder såsom bedre sikkerhed, optimeret ydelse især med javascript, ny download manager, bedre adressebar, bedre søgemuligheder, nyt layout, der bedre integrerer sig med styresystemet, nemmere bogmærkning, ja jeg kunne blive ved…

Denne nye version har vagt stor opmærksomhed. Internet Explorer’s udviklinmgshold har ligesom de gjorde da Forefox 2 udkom bagt en kage til Mozilla. Du kan læse mere om det her.

Firefox 3 kan hentes her og du endelig ikke glemme at hente den, da du kan hjælpe Firefox 3 med at sætte download rekord!!!

Skulle du have problemer med ældre udvidelser der er inkompatible med Firefox 3, vil jeg anbefale dig at kigge på Nightly Tester Tools, som går de muligt at køre gamle udvidelser i Firefox 3.

Opdatering: Rekordforsøget er nu afsluttet og det blev til over 8 mio. downloads på 24 timer. Mere info her.

Eksamener, god weekend og ny bærbar

Det er længe siden jeg har blogget sidst, men det er fordi jeg ikke rigtig har haft tid.
Jeg har været op i de skriftlige eksamener og de gik godt. I øjeblikket har jeg læseferie inden jeg skal op til de mundtlige eksamener. Så venter der sig lige en lang sommerferie foran inden jeg skal starte på HHX igen, hvilket jeg føler mig klar og parat til, da jeg nu ved hvad jeg går ind til.

Jeg har haft en rigtig god weekend, hvor jeg har været sammen med Stephen.
Jeg har også fået en ny bærbar, en Thinkpad T61p, fordi jeg var træt af min HP, som var ved at gå fra hinanden.

Specifikationer:
Thinkpad T61p 6460
15,4″ skærm (1920*1200) – ikke crystal clear
2 GB ram (+ yderligere 2 GB)
2.5 GHZ Core 2 Duo processor
160 GB harddisk med 7200 rpm
250 mb NVIDIA Quadro FX 570M grafikkort
Intel Corporation PRO/Wireless 4965 trådløst
Bluetooth, Fingeraftrykslæser
Leveret uden Windows, kører Linux – Ubuntu pt.

Ja, det er en dejlig stor skærm at kigge på.
Grunden til, at jeg har valgt den med yderligere 2 Gb ram, er for at være sikker på, at den også kører fint om et par år.
Processoren er også dejlig stor, og computeren er hurtigt til at starte op og lave generelle opgaver.

Harddisken er med 7200 rpm (omdrejninger i minuttet) , hvorimod en almindelig er på 5400 rpm. Dette går at harddisken er 30% hurtigere end almindelige harddiske, hvilket kan mærkes.
Efter jeg havde købt den, fandt jeg ud af, at man for 700 kr. ekstra kunne få en 200 GB harddisk også med 7200 rpm, men jeg er fint tilfreds med min 160 GB. Den er rigeligt stor og gider ikke det bøvl med at pille den der sidder i nu ud, sende den afsted og vente på at modtage den nye. Desuden har jeg en ekstern harddisk på 750 GB, som kun er fyldt 5% op.

Grafikkortet virker måske en anelse dårligt, men det er ikke et spilgrafikkort, men et grafikkort med fokus på arbejdsopgaver og er fint til mine behov.

Min Thinkpad har udover trackpaden også en såkaldt Trackpoint, som er en lille dut inde midt i tastaturet som fungerer som mus. Man kan scrolle ved at holdt mitmusetasten nede og røre ved Trackpointen.
Min Thinkpad har også en lampe oppe over skærmen som kan tændes med engeengenvejstast nvejstast og den er meget praktisk, hvis man sidder et sted hvor der ikke er ret meget lys.
Derudover sidder lyd stilen i venstre side og ikke foran, så de sidder ikke i vejen. Højttalerne sidder oppeover tastaturet.

Jeg måtte slippe 14.500 kr. for denne herlighed, hos Laptops.dk. Jeg troede først at der sad 2×1 GB ram i og der derfor skulle sættes 2×2 GB i, derfor sagde jeg ja til tilbudet. Det viste sig dog, at der kun skulle sættes 1×2 GB ram ekstra i og den derfor var billigere hos Computersalg.dk til 13.333 kr. + ca. 750 kr. for 2 GB ekstra ram, men man kan altid finde et billigere sted.

Thinkpads er generelt ret solide og holdbare maskiner, for folk der vil betale for en maskine af høj kvalitet og med god holdbarhed.

WordPress 2.5 på dansk endelig klar!

Så kom WordPress endelig i version 2.5 på dansk.
Der er mange nyheder bla. har kontrolpanel fået et nyt design, så det er mere overskueligt.
WordPress 2.5 kan hentes her på dansk og her på engelsk.
Hvis der er nogen, der ikke ved hvad WordPress er, så er det blog-værktøj, som man kan bruge til at blogge med.
Jeg bruger det selv her på bloggen 🙂

StumbleUpon – En ny måde at surfe på!

Kender du det, at du sidder og keder dig på nettet, og ved ikke rigtigt hvad du skal surfe efter?
Det er der nu en løsning på! Løsningen hedder StumbleUpon og er en værktøjslinje til din browser, der giver dig tips om spændende hjemmesider, videoer, billeder m. m. udfra interesser du angiver og bedømmelse af de ting den forslår. Faktisk en ret genial måde at surfe på, og lære nye hjemmesider at kende 🙂

StumbleUpon kan hentes til Firefox og Internet Explorer her: http://www.stumbleupon.com

Ubuntu 8.04 om en måned

Så er der ikke ret lang tid til at Ubuntu 8.04 Hardy Heron udkommer. Der er præcis:

Bemærk: Ubuntu 8.04 er stadig under udvikling. Den bør derfor ikke installeres på maskiner, der bare skal virke. Hvis man er lidt erfaren og vil være med til at teste kan det dog være en god idé.

Denne nye version af Ubuntu indeholder bla. følgende større nyheder:

Ny version af Firefox
Firefox 3 erstatter den ellers alderende Firefox 2 som længe har været standard i Ubuntu.
Ny og hurtigere torrent-klient
Transmission ersatter Gnome Bittorrent som jeg personligt ikke synes var verdens hurtigste torrent-klient.
Ny VNC klient
Vinagre erstatter xvnc4viewer. Med Vinagre kan du nemmere holde styr på flere VNC tilslutninger på en gang.
Nemt brænderprogram inkluderet
Brasero er et nemt brænderprogram, som nu er installeret som standard i Ubuntu. Dette program gør det ekstra nemt at brænde cd’er og dvd’er i Ubuntu.

Nem installation direkte fra Windows
En af de største nyheder i Ubuntu 8.04, er at man kan installere det direkte fra Windows via et værktøj der hedder Wubi. Man putter blot cd’en i cd-drevet mens maskinen er startet op i Windows og så vil den selv kom op at spørge om den skal installeres på harddisken og i så fald hvor meget plads den må bruge af Windows-partitionen. Efter genstart vil den så komme op at spørge om man vil starte op i Windows eller Ubuntu, og hvis man ikke vælger noget indenfor 5 sek. vil den automatisk starte op i Windows.
Wubi er nemt at afinstallere igen. Den kan afinstalleres let via Windows’ Tilføj/Fjern programmer.
Der er dog ulemper ved denne installationmåde. Ubuntu kører med en mindre hastighedsnedsættelse og hvis man vil geninstallere Windows, så ryger Ubuntu også.
Den er selvfølgelig stadig muligt at installere Ubuntu på den normale måde, hvor man sætter cd’en i drevet, starter computeren og installerer Ubuntu fra cd’en 🙂

Nu har jeg jo selv kørt med Ubuntu 8.04 i lidt over en uge nu og jeg synes allerede nu, at den er dejlig stabil. Der har ikke været nogle problemer med opgraderingen.
Jeg har også lagt mærke til nogle mindre nyheder, bla. at musikafspilleren Rhythmbox nu selv spørg om den skal søge efter plugins, hvis man prøver at afspille et musiknummer i et format som den ikke kan afspille. De har filmafspilleren Totem dog gjort i et stykke tid nu, men det var irriterende at skulle åbne sin musik i Totem, hvis den ikke kunne afspilles i Rhythmbox. Man kunne derefter godt afspille den i Rhythmbox, efter Totem havde installeret pluginet.
Det er også blevet nemmere at overføre filer i filhåndteringen. Nu har man ikke flere vinduer åbne, når man overfører mere end en fil ad gangen. Nu vises det hele i et vindue. En lille, men dejlig detajle, som gør det mere overskueligt at overføre flere filer ad gangen.

Du kan læse mere om nyhederne i den kommende Ubuntu 8.04 Hardy Heron på engelsk her: http://www.ubuntu.com/testing/hardy/beta – men husk, som nævnt længere oppe: den er stadig under udvikling.