Ny computer

Jeg har ikke fået skrevet så meget i min blog på det sidste, men i sidste uge fik jeg nu bærbar. Nemlig en HP Pavilion Media Center Dv9271ea Entertainment som jeg tidligere nævnt. Den har en 17″ skærm, Core 2 Duo-processor, 512 mb grafikhukommelse, fjernbetjening og meget mere. Den kører rigtig godt med Linux! Jeg tog den med i skole og viste den med Beryl (fede 3D effekter) og det synes det var fedt. De var vist lidt misundelige. Jeg tog den også med på Handelsskolen hvor jeg arbejder som it-medarbejder efter skole og en af de andre ansatte sagde at Windows Vista bare kunne gå hjem og vugge. Linux med Beryl var meget federe syntes han.

Jeg har også fået min gamle Zepto tilbage fra reparation og den virker endelig.

Sommertid

Ja man skulle næsten tro at det er sommer. Vi er jo lige skiftet til sommertid og det er dejligt vejr udenfor.
Jeg har bevæget mig udenfor i denne weekend og sat trampolinen op og render rundt i t-shirt og shorts.

sommertid.jpg

Bærbar sendt til reparation igen

Som skrevet tidligere kom min bærbar tilbage fra reparation uden fejlene var repareret derfor røg den afsted i går igen.
Jeg er træt af Zepto (det kan I vel godt forstå) og har derfor købt en 17″ HP Pavilion Media Center Dv9271ea Entertainment med bla. 512 mb videohukommelse!!! – venter bare på at den kommer med posten.
Og den skal selvfølligelig køre Linux!

WordPress sikkerhedsopdatering

For lidt over en uge kom der en sikkerhedsopdatering til WordPress (det system jeg bruger her på siden). Jeg opdagede det først her i dag da jeg var inde på WordPress danske hjemmeside og kigge lidt.
Så nu er Louis.dk opdateret med den nyeste version af WordPress 😀
Jeg kan i øvrigt oplyse om at jeg har gang i et par nye guides her til bloggen.

LinuxForum 2007

I går blev der afholdt LinuxForum for 10. år i træk. Det var dog kun 2. gang at jeg var der. LinuxForum er nordens største it-konference.
Jeg sad for det meste henne ved Ubuntu-DK’s stand. Jeg var meget sammen med en der hed Per som jeg mødte første gang til LinuxForum BoF 2006*.
Jeg var til to foredrag sammen med Per. Et om nogle fede tips til desktoppen, men der kendte jeg næsten det hele. Så var jeg også til et foredrag om OpenMoko som bliver verdens første 100% åbne mobiltelefon.
Jeg var også rundt og kigge på alle de mange udstillere. Der var bla. IBM som præsenterede den nye Playsation 3 og Nentendo Wii som begge kører med IBM’s processorer. Der var også SUN som bla. laver Java og styresystemet Solaris, Novell der producere SUSE Linux, Linuxshoppen der sælger Linux og Linux-relaterede ting, Version2 som er en ungenlig it-avis for it-professionelle samt mange flere.
Der var også mange brugergrupper bla. Ubuntu-DK som jeg sad meget ved som er en dansk brugergruppe der kæmper for at udbrede kendskabet til Ubuntu Linux. Der var også SSLUG som står for Skåne/Sjælland Linux User Group og er en af verdens største Linux brugergrupper med over 5.000 medlemmer. Der var også Klid som består af virksomheder der støtter Linux og Open Source, BSD-DK som er en brugergruppe for folk der bruger BSD som er en gruppe systemer der minder om Linux, The Camp som er en sommerlejer for computernørder der er interesseret i fri software samt mange flere.
Det var en pisse god dag og jeg ville også at der var mere end ét LinuxForum årligt

* LinuxForum BoF er en mini-udgave af linuxForum som afholdes hvert år ca. ½ år efter LinuxForum. Det er ikke lige så stort som LinuxForum. Der er ikke nogen udstillere eller brugergrupper blot foredrag og så kan man sidde og snakke med andre om Linux.

Bærbar tilbage :D

Så endelig efter 7 uger kom min bærbar tilbage fra repartition.
Grunden til at det tog så lang var pga. de havde bestilt et nyt bundkort som var meget tid undervejs. Man skulle tro at det var et cykelbud der bragte det 😉
Det der var galt med den var at den lukkede ned hele tiden, F3-tasten var faldet af og så var nogle ringe der sad ved lyd- og mikrofonstikkene faldet af.
De havde lavet det med at den lukkede ned hele tiden og med F3-tasten, men de havde ikke sat nye ringe på :@
Det vil jeg klage over og bede dem sende to ringe som jeg selv kan sætte på.

Jeg vil skrive nogle nye guides til Linux i den kommende tid og i morgen skal jeg tidligt op og til Linux Forum som er nordens største it-konference. I vil kunne læse mere om hvordan det gik inden weekenden er omme.

Nem installation af Beryl under Ubuntu 6.10

Denne guide beskriver hvordan man installere Beryl på Ubuntu 6.10 hvis man har et ATI-grafikkort. Denne guide virker også på Ubuntu 6.10-baserede distributioner såsom f.eks. Mint Linux 2.x som jeg selv bruger.

Denne guide benytter sig ikke af XGL, men af AIXGL som allerede er inkluderet i Ubuntu 6.10, hvilket betyder at du ikke behøver at rette i din xorg.conf-fil og andre svære ting, men blot behøver at hene 2 pakker fra et repository.

Kan det være nemmere? Næ, vel? Men lad os da så komme i gang!

1. Først skal du hente denne fil: http://ubuntu.beryl-project.org/root@lupine.me.uk.gpg
Det gør du ved at højreklikke på filens adresse og vælge “Gem link til disk”.

2. Dernæst skal du åbne Synaptic. Den ligger i System > Administration > Synaptic – pakkehåndtering.

3. Når Synaptic er åbnet skal du gå op i Instillinger > Arkiver.

4. Her skal du gå ind i fanebladet “Tredjepart” og trykke på knappen “Tilføj”.

5. Nu popper der et nyt vindue op. Udfor “APT-linje:” skal du skrive deb http://ubuntu.beryl-project.org/ edgy main og trykke på knappen “Tilføj kilde”.

6. Derefter skal du gå ind i fanebladet “Identifikation” og trykke på knappen “Importer nøgle” og finde den fil du lige har hentet.

7. Nu skal du trykke på luk-knappen. Der kommer nu en meddelse om at Arkiverne er ændret. Tryk “Luk” til denne meddelse og tryk på knappen “Genindlæs” oppe i venstre højrne.

8. Tryk nu på knappen “Søg” oppe i toppen og skriv beryl udfor “Søg:” og klik på knappen “Søg”.

9. Nu dukker der en masse pakker op. Højreklik på pakken “beryl” og vælg “Makér til installation”.

10. Nu klikker du på knappen “Søg” igen og dennegang skriver du emerald-themes udfor “Søg:” og klikker på knappen “Søg:”

11. Nu dukker der igen en masse pakker op. Højreklik på pakken “emerald-themes” og vælg “Makér til installation”.

12. Nu skal du klikke på “Anvend” oppe i toppen. Der popper ny et nyt vindue op med de ændringer vil ske. Tryk “Anvend” til det.

13. Når den er færdig skal du trykke på knappen “Luk” og lukke synaptic.

14. Så er Beryl installeret. For at starte det tryk på Alt + F2. Nu popper der en boks op. Skriv beryl-manager i den og tryk på “Kør”.

15. Nu er Beryl startet op. Bemærk at programmer der køre imens Beryl starter op godt kan flippe lidt ud hvor toppen smutter ind under pernelet. Hvis du starter programmer op imens Beryl kører vil toppen ikke smutte ind under panelet.

16. Hvis du synes det kører dårligt og/eller vil have det væk så højreklik på diamanten oppe i højre hjørne og vælg “Afslut”.

17. Hvis Beryl kører fint bortset fra det med at toppen smutter ind under panelet på programmer der er startet op når du starter Beryl og du gerne vil have det til at starte op som standard så gå op i System > Indstillinger > Sessioner.

18. Her går du ind under fanebladet “Startede programmer” og klikker på “Tilføj”.

19. Nu popper der et nyt vindue op. Skriv beryl-manager udfor “Opstartskommando:” og klik på knappen “Ok”. Klik derefter på “Luk”.

20. Så er vi færdige. Beryl starter nu op næste gang du starter din maskine op.

Tips:

Skifte tema:

Hvis du vil ændre tema gøre det under System > Indstillinger > Beryl Theme Manager. Du kan hente flere tema’er til Beryl på www.gnome-look.org og art.gnome.org.

Ændre indstillinger:

Hvis du vil ændre indstillinger gøres det under System > Indstillinger > Beryl Settings Manager.

3 fede effekter:

Hvis du minimere et program kører det ind i panelet på en sjov måde. Hvis du klikker på et program nede i panelet popper det op på samme sjove måde.

Hvis du klikker med musen i toppen af et programvindue, kan du køre rundt med vinduet.

Hvis du trykker på Ctrl + Alt og holder højre musetast nede, imens du bevæger musen kan du køre rundt med skrivebordene.

Hvis det blinker:

Hvis du oplever det hele blinker. Det er jeg kommet udfor et par gange, så højreklik på diamanten oppe i højre hjørne og vælg “Reload Window Manager”.

Fjerne Beryl:

Hvis du vil fjerne Beryl igen gå ind under System > Indstillinger > Sessions. Her går du ind under fanebladet “Startede programmer”, Trykker på “beryl-manager” og trykker på knappen “Slet” ud til højre. Er du har gjort det trykker du på Luk-knappen.

Et par sreenshots: (Klik for stor størrelse)

beryl1.png beryl2.png

Nem installation af Internet Explorer under Linux

Det kan godt ske at hvis man er webdesigner eller bruger netbank at man får brug for at køre Internet Explorer under Linux og det er faktisk ikke så svært at installere det.

Men du bør ikke bruge Internet Explorer som standardbrowser. Der findes andre og meget bedre browsere som er mere sikker og har flere funktioner bla. Firefox. Denne browser skulle gerne være installeret som standard og jeg anbefaler du bruger den eller en anden god og sikker browser. Bare ikke Internet Explorer!

Jeg viser dig her hvordan:

1. Først skal du installere Wine hvis du ikke allerede har installeret det. Du kan hente wine herfra: http://www.winehq.org/site/download. Jeg har selv brugt version 0.9.20 til denne guide.

2. Dernæst skal du sikre dig at du har pakken “cabextract” installeret. Den er installeret som standard i Ubuntu. Du kan hente den eller finde ud af om den er installeret ved at søge på “cabextract” uden ” i din pakkemanager. Hvis den er installeret kan du blot lukke din pakkemanager igen. Er den ikke bør du makere den til installation og vælge “Anvend” eller hvad det nu hedder i din pakkemanager.

3. Nu skal du hente et program der hedder IEs4Linux som du kan hente herfra: http://www.tatanka.com.br/ies4linux/download.html. Jeg har brugt version 2.0.1 til denne guide.

4. Udpak filen ved at højreklikke på den og vælg “Udpak her”, “Pak ud > Pak ud her” eller hvad det nu hedder i system. Du kan derefter slette filen.

5. Gå ind i den mappe der er kommet frem efter du har udpakket filen. Den hedder ies4linux-2.0.1. Tallene 2.0.1 kan variere fra version til version.

6. Dobbeltklik på filen “ies4linux” og vælg “Kør i terminal”. det kan godt tage et par sekunder før programmet starter.

7. Nu skal du igang med selve installationen. Du skal nu igang med at besvare nogle spørgsmål. Hvis du har en dansksproget Linux er spørgsmålene på dansk, har du en engelsksproget Linux er de på engelsk. Tast j for ja og n for nej. Hvis du har en engelsk Linux så er det y for ja. Standardsvar er fremhævet med fed skrift. Hvis du vil det den foreslår behøver du blot at trykke på enter-tasten. Internet Explorer 6.0 vil automatisk blive installeret.

8. Den spørger først om du vil have Internet Explorer version 5.5 og 5.01 installeret. Det bør du kun sige ja til hvis du er webudvikler og har behov for at teste dine sider i IE 5.01 og 5.5. Stanardsvaret er nej og hvis du vil vælge det skal du blot trykke på enter-tasten.

9. Dernæst skal du vælge sprog. Hvis du har en dansksproget Linux foreslår den dansk sprog og hvis du enig i det skal du blot trykke på enter-tasten. Hvis du har en engelsksproget Linux forslår den engelsk sprog og hvis du enig i det skal du blot trykke på enter-tasten. Hvis du ikke er tilfreds med det skal du ikke trykke n, men forkortelsen for det sprog du vil have installeret med store bogstaver og derefter på enter-tasten.

10. Nu skal du til at installere Internet Explorer 6. Den forslår som standard at den installre alt i din hjemmemappe, opretter en genvej på skrivebordet til Internet Explorer 6 og installere Flash 9 som er noget man skal bruge for at se specielle sider på nettet. Hvis du er enig i det skal du blot trykke på enter-tasten.

11. Nu vil den gå igang med at installere de ting du har valgt. Når den er færdig lukker vinduet automatisk og der skulle nu gerne ligge en genvej til Internet Explorer på dit skrivebord. Du kan nu slette mappen.

12. Når du åbner Internet Explorer skulle det gerne ligne noget nær dette:

ie_under_linux.png

Det var det. God fornøjelse.