Kategoriarkiv: Min dagligdag

Eksamen og Ubuntu cd’er

Jeg har ikke fået skrevet så meget i min blog på det sidste, men det er fordi jeg har haft så travlt.
Jeg går i 9. og skal derfor til eksamen i år. Jeg har været oppe i biologi (og ja jeg skal tage den om) og engelsk i denne uge og i næste gælder det dansk og matematik.
Jeg har også modtaget mine Ubuntu*, Kubuntu og Edubuntu cd’er samt nogle klistermærker med Ubuntu og det hele var gratis inkl. porto 😮
Du kan selv bestille dine egne cd’er her:
Ubuntu: https://shipit.ubuntu.com, Kubuntu: https://shipit.kubuntu.org og Edubuntu: https://shipit.edubuntu.org.

Jeg regner med, at skulle være sammen med min ven Stephen i weekenden, så det bliver sikker meget hyggeligt 🙂

*Ubuntu, Kubuntu og Edubuntu er alle nogle forskellige varianter af Linux-systemet. De er brugervenlige og tilpasset til den almindelige bruger og fylder hver en cd. Man kan hente dem fra nettet, eller få tilsendt dem gratis.

Ubuntu 7.04 Beta

I går opgraderede jeg til den nye Ubuntu 7.04, den er ganskevist kun i beta, men jeg synes allerede at den er mere stabil end 6.10.
Opgraderingen gik perfekt og Ubuntu 7.04 er bare for fed. Den udkommer den 19-4-07.
Hvis der er nogle der skulle undre sig over hvad Ubuntu er så er det en variant af Linux og hvis der er nogle der skulle undre sig over hvad Linux er så er det kort fortalt et styresystem, der er stabilt, sikkert og oftest gratis. Jeg skal nok komme med en mere grundig beskrivelse af hvad Linux er senere, ligesom jeg skal se at få gjort den guide om Arto Notifier under Linux færdig.

Ny computer

Jeg har ikke fået skrevet så meget i min blog på det sidste, men i sidste uge fik jeg nu bærbar. Nemlig en HP Pavilion Media Center Dv9271ea Entertainment som jeg tidligere nævnt. Den har en 17″ skærm, Core 2 Duo-processor, 512 mb grafikhukommelse, fjernbetjening og meget mere. Den kører rigtig godt med Linux! Jeg tog den med i skole og viste den med Beryl (fede 3D effekter) og det synes det var fedt. De var vist lidt misundelige. Jeg tog den også med på Handelsskolen hvor jeg arbejder som it-medarbejder efter skole og en af de andre ansatte sagde at Windows Vista bare kunne gå hjem og vugge. Linux med Beryl var meget federe syntes han.

Jeg har også fået min gamle Zepto tilbage fra reparation og den virker endelig.

Sommertid

Ja man skulle næsten tro at det er sommer. Vi er jo lige skiftet til sommertid og det er dejligt vejr udenfor.
Jeg har bevæget mig udenfor i denne weekend og sat trampolinen op og render rundt i t-shirt og shorts.

sommertid.jpg

Bærbar sendt til reparation igen

Som skrevet tidligere kom min bærbar tilbage fra reparation uden fejlene var repareret derfor røg den afsted i går igen.
Jeg er træt af Zepto (det kan I vel godt forstå) og har derfor købt en 17″ HP Pavilion Media Center Dv9271ea Entertainment med bla. 512 mb videohukommelse!!! – venter bare på at den kommer med posten.
Og den skal selvfølligelig køre Linux!

LinuxForum 2007

I går blev der afholdt LinuxForum for 10. år i træk. Det var dog kun 2. gang at jeg var der. LinuxForum er nordens største it-konference.
Jeg sad for det meste henne ved Ubuntu-DK’s stand. Jeg var meget sammen med en der hed Per som jeg mødte første gang til LinuxForum BoF 2006*.
Jeg var til to foredrag sammen med Per. Et om nogle fede tips til desktoppen, men der kendte jeg næsten det hele. Så var jeg også til et foredrag om OpenMoko som bliver verdens første 100% åbne mobiltelefon.
Jeg var også rundt og kigge på alle de mange udstillere. Der var bla. IBM som præsenterede den nye Playsation 3 og Nentendo Wii som begge kører med IBM’s processorer. Der var også SUN som bla. laver Java og styresystemet Solaris, Novell der producere SUSE Linux, Linuxshoppen der sælger Linux og Linux-relaterede ting, Version2 som er en ungenlig it-avis for it-professionelle samt mange flere.
Der var også mange brugergrupper bla. Ubuntu-DK som jeg sad meget ved som er en dansk brugergruppe der kæmper for at udbrede kendskabet til Ubuntu Linux. Der var også SSLUG som står for Skåne/Sjælland Linux User Group og er en af verdens største Linux brugergrupper med over 5.000 medlemmer. Der var også Klid som består af virksomheder der støtter Linux og Open Source, BSD-DK som er en brugergruppe for folk der bruger BSD som er en gruppe systemer der minder om Linux, The Camp som er en sommerlejer for computernørder der er interesseret i fri software samt mange flere.
Det var en pisse god dag og jeg ville også at der var mere end ét LinuxForum årligt

* LinuxForum BoF er en mini-udgave af linuxForum som afholdes hvert år ca. ½ år efter LinuxForum. Det er ikke lige så stort som LinuxForum. Der er ikke nogen udstillere eller brugergrupper blot foredrag og så kan man sidde og snakke med andre om Linux.

Bærbar tilbage :D

Så endelig efter 7 uger kom min bærbar tilbage fra repartition.
Grunden til at det tog så lang var pga. de havde bestilt et nyt bundkort som var meget tid undervejs. Man skulle tro at det var et cykelbud der bragte det 😉
Det der var galt med den var at den lukkede ned hele tiden, F3-tasten var faldet af og så var nogle ringe der sad ved lyd- og mikrofonstikkene faldet af.
De havde lavet det med at den lukkede ned hele tiden og med F3-tasten, men de havde ikke sat nye ringe på :@
Det vil jeg klage over og bede dem sende to ringe som jeg selv kan sætte på.

Jeg vil skrive nogle nye guides til Linux i den kommende tid og i morgen skal jeg tidligt op og til Linux Forum som er nordens største it-konference. I vil kunne læse mere om hvordan det gik inden weekenden er omme.